Videncenter for Landbrug (2013) har skrevet nedenstående faktaark om fordele og ulemper ved græsningsaftaler kontra forpagtningsaftaler.
Faktaark
EU-støtte til naturpleje ved forpagtnings- og græsningsaftaler
Før man søger EU-støtte til et landbrugs- og naturareal, er det vigtigt at være helt sikker på, hvem der råder over arealet. Ved forpagtningsaftaler er det forpagter, der kan søge om EU-støtte, mens det i græsningsaftaler er ejeren.
EU-støtte til landbrugs- og naturarealer udbetales til den, der råder over arealet, og samtidig overholder betingelserne for at modtage støtte. Derfor skal man kunne dokumentere, at man er den aftalepart, der har rådigheden, hvis man for eksempel søger enkeltbetalingsstøtte, økologistøtte, støtte til miljøordninger og lignende. Hvis man ikke kan påvise sin rådighed over arealet, kan det føre til krav om tilbagebetaling og i værste fald sanktion.
Derfor er det vigtigt, at grundlaget for aftalen er stringent, og at det er helt klart, hvem der har rådigheden. Der er set eksempler, hvor to ansøgere har søgt støtte til det samme areal - begge i den tro, at de havde rådigheden ud fra samme aftale.
Aftalens stringens starter allerede i valg af ord. Udtrykket "forpagtningsaftale" dækker aftaler, der tillægger forpagter rådigheden over arealet, mens græsningsaftale sikrer, at det er ejeren, der fortsat råder over arealet. I forpagtningsaftaler er det således forpagter, der kan søge om EU-støtte, mens det i græsningsaftaler er ejeren.
Kendetegn ved en ...
Forpagtningsaftale
- Løber typisk over flere år.
- Afregnes pr. ha.
- Giver forpagter adgang til at varetage driften af arealet.
- Giver forpagter adgang til at gøde arealet (hvis tilladt).
- Forpagter bestemmer, hvilke dyr der må gå på arealet.
- Kan omfatte overdragelse af miljøtilsagn eller give forpagter adgang til at søge dem.
- Giver mulighed for at forpagter kan søge støtte.
- Pålægger forpagter alt ansvar for drift af arealet - herunder hegn og installationer.
Græsningsaftale
- Løber typisk én sæson ad gangen, men der kan laves flerårige aftaler.
- Afregnes pr. dyr.
- Ejer kan have aftaler med flere dyreholdere.
- Dyreholder har ikke ret til at foretage anden drift på arealet.
- Betalingsrettigheder og miljøtilsagn medfølger ikke.
- Ejer vedligeholder arealet, hegnet og eventuelle installationer.
Eksempler på uhensigtsmæssige formuleringer
Forpagtningsaftale
I en forpagtningsaftale vil disse formuleringer være uheldige, fordi de indikerer, at ejer stadig har rådigheden:
- "Driftsaftalen har til formål at sikre en jævn afgræsning, en god naturforvaltning og gode oplevelser for beboere og gæster i området". Udover at indikere ejers rådighed, kan formuleringen så tvivl om arealets støtteberettigelse som landbrugsareal, da anvendelsen nærmer sig rekreativt brug. Rekreative arealer er ikke berettiget til landbrugsstøtte. Derudover er introduktionen af en helt ny aftaletype - driftsaftalen - mere til forvirring end til gavn, i et miks med benævnelsen "forpagtningskontrakt".
- "Ejer bevarer den fulde myndighed over arealerne og fastsætter således afgræsningsniveauet". Med den fulde myndighed følger den fulde rådighed, hvorfor denne ikke kan tilfalde forpagter, som så ikke kan få støtte.
- "Arealet må kun anvendes til afgræsning af får/heste/kreaturer". Bestemmelsen lægger afgørende bånd på anvendelsen af arealet og vil derfor tale imod forpagters rådighed. Forpagter skal leve op til alm. lovpraksis på de forpagtede arealer.
Græsningsaftale
I en græsningsaftale vil disse formuleringer være uhensigtsmæssige:
- "Forpagtningsafgiften er fastsat til 0 kr. pr. ha". Betegnelsen "forpagtningsafgift" trækker i retning af forpagtning, og afregning pr. ha vipper den økonomiske risiko for driften over på dyreholder (selvom den er 0 kr.).
- "Vedligeholdelse af dræn- og afvandingsledninger, grøfter, veje, overkørsler, læhegn, og beplantninger må kun ske efter aftale med ejer". Formuleringen udtrykker indirekte, at vedligeholdelsesforpligtelsen på elementerne er dyreholderens. Det antyder, at det er dyreholderen, som råder over arealet, hvilket ikke er tilfældet ved en græsningsaftale.
- "Det påhviler forpagter at føre tilsyn med - og reparere de nødvendige indhegninger. Større reparationer eller ændringer aftales med ejer". Formuleringen tillægger dyreholder forpligtelsen til at føre tilsyn med - og vedligeholde hegnet. Det indikerer en forpagtningsaftale. Desuden fremgår det ikke klart, hvad der gælder ved større reparationer eller ændringer, men det kunne tolkes som om det også er dyreholders forpligtelse. Og det er ikke heldigt i relation til en græsningsaftale.
Den endelige afgørelse
Det er NaturErhvervstyrelsen, der i sidste ende afgør, om en kontrakt er en forpagtnings- eller en græsningsaftale. Det gør de ud fra en helhedsvurdering af aftalen, hvor de vurderer en række punkter. På den måde kan en aftale indeholde vilkår, der taler i begge retninger, men hvor hovedvægten må vurderes at ligge på den ene eller den anden aftaleform.
Derfor er det vigtigt at lave kontrakter, der er meget klart formulerede, og det kan anbefales at bruge en skabelon til aftalen. Især i de tilfælde, hvor man ønsker nogle vilkår, der trækker i modsat retning af den konkrete kontraktstype, vil det være essentielt, at resten er ensrettede og tydelige. Det er altid en mulighed at få Videncentret for Landbrugs Erhvervsjuridiske afdeling til at kigge kontrakten igennem mod betaling, og i enkelte konkrete sager vil NaturErhvervsstyrelsen også sommetider udtale sig.
Link til græsningsaftale